Planen nedenfor udgør i sin helhed et sæt af værktøjer, som vi kan bruge i de svære situationer, hvor følelserne bliver stærke, og hvor det kan være vanskeligt at tænke klart og handle rigtigt.
Der er helt sikkert, at ikke to situationer vil være nøjagtig ens og dermed vil der også kunne være forskelle i vores handlinger i de enkelte tilfælde. Det væsentlige budskab vil dog gælde i alle situationer, at vi gør noget, at vi giver rum og mulighed for at kunne udtrykke sorg og medfølelse og dermed vise dem, der har mistet eller er i krise, at de betyder noget for os, at vi er en del af et fællesskab, hvor vi bekymrer os om hinanden.
Mange tænkte situationer, der ikke er beskrevet i det foreliggende, vil kunne opstå, men hvis vi bruger "tanken bagved" disse handleplaner, vil vi sikkert kunne anvende dem i de fleste tilfælde.
Planerne vil altid være at finde i fællesfiler i Aula samt her på siden og seneste version er besluttet i 2024.