Undervisning
- Eleverne skal i løbet af skoletiden møde mange forskellige idræts- og bevægelsesformer.
- Vi afholder klassemøder for at have fokus på klassens- og den enkelte elevs trivsel.
- Vi afholder uge 6, hvor både indre og ydre sundhed vil have et ekstra fokus.
- Vi vil leve op til skolereformens hensigt om et gennemsnit på 45 minutters bevægelse hver dag. Vi ved, at dette ikke altid er muligt at efterleve og derfor skal de 45 minutters bevægelse være et gennemsnit målt pr. uge.
- Vi opretter valgfag for vores ældste elever, hvor der er fokus på motion og bevægelse.
SFO
- Den mad, der serveres er som udgangspunkt sundt og ernæringsrigtigt.
- Der er obligatorisk 'udetid', hvor børn laver aktive lege, får frisk luft og motion.
- Der skal dagligt være et tilbud til børnene, hvor de kan være aktive.
- Der skal afholdes særlige uger, hvor der er ekstra fokus på bevægelse og sundhed.
Mad og drikke
- Skolen sørger for ordentlige rammer for afvikling af måltider i skoletiden.
- Kantinen er et sundt alternativ til madpakken og følger de principper, som er nedfældet i samarbejdsaftalen mellem skole og kantine.
- Der tages, på klasseniveau, aktivt stilling til, hvad der deles ud ved diverse fejringer.
Rygning og rusmidler
- Vedbæk Skole har været en røgfri skole siden 01.01.2019. Det betyder, at ingen elever må ryge i skoletiden. Dette gælder også pauser og frikvarter, som afholdes uden for skolens matrikel.
- Alle former for indtag af rusmidler og tobaksrøg er en overtrædelse af skolens ordensregler, hvorfor der også vil blive sanktioneret ved overtrædelse af disse.
- Observerer vi elever, som ryger eller indtager rusmidler i skoletiden, vil konsekvenser være, at eleven skal hentes på skolen af sine forældre og der vil samtidig blive afholdt en samtale mellem ledelse, elev og forældre.
- Ved indtagelse og påvirkning af rusmidler i skoletiden, vil vi kontakte SSP og de sociale myndigheder.